Søndag eftermiddag den 29.januar er der pyntet op i Fredensborg Gl. Biograf. Kl. 15.00 byder formanden for Kulturudvalget Ulla Hardy- Hansen velkommen, og så går det løs med en forrygende nytårskoncert med Fredensborg Brass Ensemble. Ensemblets faste dirigent Henrik Madsen står i spidsen for de 16 messingblæsere og der er lagt et festligt koncertprogram, som det skal være, når der spilles nytårskoncert. Glæd jer til musik af H.C. Lumbye og Johann Strauss.
Der bliver også serveret et par friske marcher, hvor Kai Nielsens ”Kong Frederik den 9. Honør march” stadig bliver spillet rigtig tit her i Fredensborg. Ensemblets dygtige solister er gået i skarp træning. Jesper Sode byder sammen med sin piccolo på en flot trompetkoncert af Neruda og Rikke og Per spiller op til ”De to trompeter” af Hans Peter Nielsen.
Måske kan ensemblet overraske med musik for to Lurer. Det bliver spændende. Der bliver også budt på musik af Beatles, og der er selvfølgelig ikke nogen nytårskoncert, hvor ”Champagnegaloppen” ikke bliver spillet. Det sker lige inden pausen, og så mødes vi alle til forfriskende bobler og til superlækker kransekage. Der er altid rift om billetterne, så det er en god ide at sikre sig dem i god tid.
Billetter af kr.100,- inkl. for friskning i pausen købes hos Fredensborg Boghandel tlf.48480173 eller hos ensemblets medlemmer.