Lørdag den 28. januar 2017 kl. 11.00 – 13.00 er der Fernisering hos Kunstforeningen for Humlebæk og Omegn på Humlebæk Bibliotek med kunstneren Inge Prier.

Udstillingen kan ses til den 10. februar på Humlebæk Bibliotek på følgende dage:
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag Klokken 12-18
Lørdag fra 10-13


Inge Prier maler, fordi hun ikke kan lade være og oplever en indre glæde, når det hun søger opstår. Lysten fremkommer efter skønne udflugter eller drømme og længsler forstærkes.

Inge Prier maler med mange forskellige materialer og har det bedst, når farverne fører hende et stykke ad vejen. Hun bruger hele lærredet som rummet, hvor lyset næsten altid er det vigtigste for hende. Herudover er det fragmenter som kan være mure, felter og hvor mennesker kommer i en balance med farverne så det uendelige opstår. Det drejer sig ikke om det naturalistiske, men at opnå et koloristisk og abstrakt motiv, hvor farverne går over i det sanselige og giver følelse og balance.

"Overfor Inge Priers malerier står man som beskuer tilbage med en følelse af stærk energi, ro og harmoni".

Inge Priesr skulpturer er lange og slanke, ofte sammensat i grupper, hvor mennesker er det primære og helt har sin egen historie. De er fremstillet i ler og er belagt med forskellige begitninger og oxyder, som gør dem naturlige og sanselige, ofte også med lidt bladguld for særlig markering. De fremstilles i alle højder, hvor det især er det livsbekræftende i forskellige vækstformer som betager hende.

"Hendes skulpturer er genkendelige i den verden vi lever i, med sindets stærke og svage sider."
Inge Prier er opvokset på Corselitze Skovdistrikt.Hun debuterede i 1977 på "Galleri Vejlegården" i Roskilde. Lærer og instruktør i Vestsjællands Amtskommune, Holbæk Oplysningsforbund og andre forbund. Godkendt kunstner i Vestsjællands Amt. Åbnede i 2001 "Kunstnerbutikken Se-Ind" i Holbæk.