Vedtægter for Kulturelt Samråd i Fredensborg Kommune
§ 1. Navn og hjemsted Kulturelt Samråd Fredensborg har hjemsted i Fredensborg Kommune § 2. Formål I samarbejde med Fredensborg Kommune og øvrige aktører på kulturområdet – at formulere visioner og mål for kulturlivet i kommunen – at være forum for udveksling af ideer, erfaringer og nytænkning – at medvirke til en koordinerende indsats omkring kulturelle aktiviteter – at medvirke til et gunstigt miljø for kommunens kulturelle foreninger, tilsvarende grupperinger samt enkeltpersoner. |
§ 3. Opgaver Kulturelt Samråd – deltager i debatten om kulturlivet i kommunen og dets vilkår – formidler tværgående samarbejder på kulturområdet – tager initiativ til kulturelle aktiviteter i kommunen – afgiver høringssvar i kommunale, kulturpolitiske spørgsmål – er talerør for de kulturelle foreninger, tilsvarende grupperinger samt enkeltpersoner over for kommunen. – tilbyder støtte og vejledning til de kulturelle foreninger, tilsvarende grupperinger samt enkeltpersoner, fx i forbindelse med ansøgning om bevillinger og lån af lokaler – repræsenterer de kulturelle foreninger i kommunens Folkeoplysningsudvalg for så vidt angår fælles anliggender |
– repræsenterer de kulturelle foreninger i andre udvalg, råd, bestyrelser mv. for så vidt angår fælles anliggender § 4. Medlemmer Som medlemmer kan optages foreninger og tilsvarende grupperinger samt institutioner, som har et kulturelt eller kulturelt og oplysende formål. Der kan ikke optages enkeltpersoner. Ind- og udmeldelse skal ske ved skriftlig henvendelse til formand eller sekretær. § 5. Økonomi
Midler til samrådets drift søges skaffet gennem tilskud fra offentlige myndigheder, fonde, sponsorater mv. Medlemskab af foreningen er gratis. Samrådets regnskab revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor. Regnskabet følger kalenderåret. |
§ 6. Generalforsamling
Kulturelt Samråd afholder hvert år en ordinær generalforsamling inden udgangen af marts måned. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Generalforsamlingen annonceres med mindst 3 ugers varsel med mail til medlemmerne samt opslag på sociale medier. Forslag, der ønskes debatteret på generalforsamlingen, skal indsendes til formanden senest 1 uge inden. Om vedtægtsændringer og nedlæggelse af samrådet se §§ 11 og 12. Alle med interesse for de kulturelle forhold i Fredensborg Kommune er velkomne til at deltage i generalforsamlingen, men kun medlemmer har stemmeret. Dagsorden for generalforsamlingen er: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af formandens årsberetning 3. Godkendelse af revideret regnskab og budget 4. Indkomne forslag 5. Godkendelse af handlingsplan for det kommende år. 6. Valg af medlemmer til Kulturelt Samråds bestyrelse for en to-årig periode |
7. Valg af suppleanter for en et-årig periode 8. Valg af revisor og revisorsuppleant for en et-årig periode 9. Eventuelt Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages med simpelt flertal, se dog §§ 11 og 12. Afstemninger er skriftlige, hvis tre af de fremmødte medlemmer ønsker det. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Valgbare til samrådet er de fremmødte medlemmer samt fraværende medlemmer, såfremt forslagsstiller har skriftligt tilsagn fra kandidaten. |
§ 7. Kulturelt Samråd s bestyrelse Kulturelt Samråds bestyrelse består af indtil syv medlemmer. Det tilstræbes, at disse vælges med tre i lige år og tre i ulige år. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen konstituerer sig på første møde efter generalforsamlingen med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Ved forfald overtager næstformanden formandens opgaver. Bestyrelsen mødes mindst 4 gange om året. Formanden eller mindst 3 samrådsmedlemmer kan indkalde til bestyrelsesmøde. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 3 medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Bestyrelsen holder medlemsforeningerne underrettet om forhold af interesse for foreningerne. |
§ 8. Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det nødvendigt Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt og begrundet fremsætter ønske herom. Mødet skal afholdes senest 4 uger efter modtagelse af anmodningen og skal indkaldes med mindst 10 dages varsel. Indkaldelsen skal være ledsaget af dagsorden med det eller de indkomne forslag. Den ekstraordinære generalforsamling kan kun behandle det eller de emner, som har foranlediget mødet. |
§ 9. Tegning og hæftelse Bestyrelsen tegnes af formanden samt 1 bestyrelsesmedlem. Der påhviler ikke de enkelte medlemmer af bestyrelsen nogen personlig hæftelse, forudsat at de har handlet inden for rammerne af samrådets vedtægter, generalforsamlingens vedtagelser og den almindelige lovgivning. For samrådet hæfter alene samrådets formue. § 10. Bankforbindelse Samrådets midler anbringes i pengeinstitut valgt af bestyrelsen. |
§ 11. Vedtægtsændringer Forslag til vedtægtsændringer skal være formanden i hænde inden udgangen af året og være udsendt til medlemmerne senest samtidigt med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling. Til vedtægtsændringer kræves et flertal på 2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte § 12. Ophør Beslutning om samrådets ophør træffes på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger. På 1. møde kræves, at mindst halvdelen af samrådets medlemmer er til stede, samt at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for. Forudsat, at der er almindeligt, men ikke kvalificeret flertal for opløsning, indkaldes til 2. møde. Her er almindeligt flertal tilstrækkeligt til vedtagelse af ophør. En eventuel formue doneres til kulturelle formål i Fredensborg Kommune efter beslutning på generalforsamlingen. |
Godkendt af repræsentantskabet 17. november 2022